Susanne-Moeberg-web-optimized

Tilmeld nyhedsbrev

Susanne Møberg
Emiliedalsvej 135
8270 Højbjerg

Fastnet +45 70 23 93 00
Mobil +45 40 35 66 60

CVR 14 93 49 87

s@moeberg.dk

Bank
Jyske Bank  7253 1082161

 

Mit firma støtter en landsby i Nepal
Læs mere 

New_Triangle_logo_1

PDF Udskriv Email

GÅ SOM VAR DU DET LYKKELIGSTE MENNESKE PÅ JORDEN

Dine tanker er kun tanker, dine tanker er ikke virkeligheden, tankerne er din tolkning af virkeligheden. Men dine tanker har en afgørende betydning for dine følelser, handlinger og adfærd, og for dine beslutninger og dit velbefindende.

Når man praktiserer mindfulness, bliver man opmærksom på, hvad det er, man tænker. Og det er altså ikke lige intelligent alt sammen!

Vi har mange overbevisninger, som vi tror, er sandheden, uden at vi stiller spørgsmålstegn ved dem. Oftest fordi vi er ubevidste om, hvad der foregår i vores tanker. Siden min tidlige barndom har jeg haft en overbevisning om, at man er uintelligent, når man er langsom. Gæt lige, hvad det har gjort ved mit tempo. Som særligt sensitiv er jeg ikke altid så hurtig. Men min frygt for, at andre opfatter mig som uintelligent, har skabt en nervøsitet i mig, når andre venter på mig, og jeg har nogle gange bevæget så hurtigt, at jeg er ved at snuble over mine egne ben, eller så hurtigt at jeg forkludre mine handlinger.

Med mindfulness finder man ind i sit eget, naturlige tempo. Nogle mennesker trænger til at sætte farten ned, andre til at komme i gang. Det er forskelligt og individuelt. Du ved bedst selv, hvilken kategori, du hører til.

Øv dig i at være bevidst om at bevæge dig i dit naturlige tempo - når du går, cykler, kører bil eller arbejder.

Thich Nhat Hanh, en vietnamesisk zenbuddhist og forfatter minder os om, at vi giver aftryk på jorden, når vi bevæger os. Er vi vrede, giver vi aftryk af vrede. Er vi venlige og kærlige, giver vi aftryk af venlighed og kærlighed. Thich Nhat Hanh opfordrer os til at forestille os, at vi kysser jorden med vores fødder, og han opfordrer os til at gå som var vi det lykkeligste menneske i verden.

Mind dig selv om det mange gange om dage. Det vil ændre din dag.

Mange kærlige hilsener

Susanne

Tilbage til Nyhedsbreve

 

Susanne Møberg | Emiliedalsvej 135 | 8270 Højbjerg | +45 70 23 93 00 | Mobil +45 40 35 66 60 | s@moeberg.dk