FOREDRAG
Her kan du læse en beskrivelse af mine 3 aktuelle foredrag.
MOD TIL SELVVÆRD - især for særligt sensitive mennesker
Selvværdet hænger sammen med, hvordan du tænker om dig selv. Det er dit selvbillede, bevidsteden om din egen værdi i dine egne øjne. Det en indre følelse, som hænger sammen med din identitet og fornemmelsen af, hvem du er, og hvordan det føles at være dig. Alle mennesker vokser og næres af anerkendelse og kærlighed fra andre. Men det er af afgørende betydning for dit selvværd, at du lever dit liv og opfører dig på en måde, så du selv føler, at du er værd at anerkende og at elske. Det er aldrig for sent at udvikle et godt selvværd - udgangspunktet er bare forskelligt. Kom og hør, hvordan du styrker dig selvværd, og finder den indre ro, samt hvordan du får det bedste frem i dig selv – til glæde for dig selv og for andre mennesker. Foredraget henvender sig især til særligt sensitive mennesker; men er åben for alle, der ønsker inspiration og mod til at styrke selvværdet.
MINDFULNESS - i teori og praksis
Mindfulness handler om at skabe fuld opmærksomhed og nærvær i øjeblikket - det giver ro i tanker og følelse. Når vi ikke er opmærksomme, styrter vi af sted på autopiloten. Det betyder, at krav, tanker og følelser styrer vores liv - vi føler os stressede og mister glæden. Mindfulness er en enkel og effektivt metode til at til at bryde de negative handle- og tankemønstre, og forskningen har påvist, at metoden effektivt og vedvarende reducerer stress og fornemmelsen af være presset. Mindfulness er ikke blot en teknik, det er også en livsholdning og et godt grundlag for at have det godt med dig selv og med andre mennesker. Mindfulness er i virkeligheden så enkel, at man skulle tro det var løgn. Kom og lær enkle og effektive mindfulness øvelser, du kan praktisere i din dagligdag.
Power points fra foredraget
Til top
GLÆDEN VED AT VÆRE SÆRLIGT SENSITIV
Ifølge nyere forskning er mellem 15 og 20 % af alle mennesker særligt sensitive. I den særlige sensitivitet ligger der et potentiale til at være intuitiv, kreativ, empatisk, eftertænksomme, nytænkende, god til at samarbejde og skabe gode stemninger. Man kan have en overgennemsnitlig evne til at fordybe og koncentrere sig, og man kan have en sej vilje til at gøre det, man brænder for. Men man er også mere disponeret for at føle sig overstimuleret, udmattet, udbrændt og stresset. Når du forstår og anerkender den særlige sensitivitet og opdager dit potentiale, er det meget lettere at overvinde de udfordringer, som dit karaktertræk også giver. Kom og hør, hvordan du kan skabe de bedste betingelser for at beskytte din følsomhed. Hvordan du kan styrke dit selvværd og leve et meningsfyldt liv med glæde, overskud og balance.
Vær forberedt på, at du på foredraget kommer til at se dig selv i et nyt lys, der kan give grundlag for en større glæde ved at være dig selv, som den du er.
Power points fra foredraget
Til top
|